Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Samtalegruppe i NEFOS for dig, som er efterlevende efter selvmord

Har du oplevet, at et familiemedlem eller en nær ven har begået selvmord, kan du hos NEFOS blive deltager i et gruppesamtaleforløb sammen med andre, som har oplevet selvmord i deres netværk.

Det er NEFOS´ erfaring, at disse forløb i særlig grad formår at hjælpe og støtte deltagerne i bestræbelsen på at finde tilbage til en mere afklaret hverdag, hvor sorgen over det tabte bliver til at bære.

Vi anbefaler, at der går min. 5-6 mdr. efter selvmordshændelsen, før du begynder i en samtalegruppe. Før gruppen starter, inviteres du til en forsamtale for at forventningsafstemme og udrede dine behov.

Hvornår starter samtalegrupper i NEFOS?

Vi starter nye grupper 2 gange årligt, hhv. forår og efterår (februar og september). En gruppe etableres kun, hvis der er mindst 4 personer tilmeldt.

Er du interesseret, så skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller ring til en koordinator i dit geografiske område. Hvis du vil og kan transportere dig, kan du deltage i hvilken by, du ønsker det, hvis der i denne by er en gruppe for efterladte.

OBS: En samtalegruppe er IKKE en sorggruppe, ej heller en selvhjælpsgruppe eller hyggelige møder mellem venner.

Du kan her læse om andres erfaringer med at deltage i samtalegrupper efter selvmord:

• Tines fortælling – At miste en ægtefælle

• Stines fortælling – At miste en tidligere partner

• Fortælling fra en anonym – At miste en tidligere partner og at miste sin far

Udskriv E-mail

Nyheder på mail