Et netværk for mennesker der er ramt af andres selvmordshandlinger

 NEFOS tilbyder samtalegrupper for efterladte til selvmord

Vi oplever stor søgning til vores samtalegrupper og er derfor nødt til, midlertidigt, at lukke for tilmeldinger og venteliste i 2024. Så snart der er ledige pladser og grupper bliver de lagt op på nefos.dk. 

Hvad er en samtalegruppe?

NEFOS er landsdækkende og vi afholder samtalegrupper, såvidt muligt, i alle regioner. Hos NEFOS kan du komme med i et samtalegruppeforløb, hvor to frivillige rådgivere/gruppeledere faciliterer dit møde med ligesindede. Vores samtalegrupper sammensættes ud fra idéen om, at personer der har været udsat for sammenlignelige selvmordshandlinger i deres netværk, kan finde støtte i at mødes. Det være sig for eksempel forældre der har mistet et barn/bonusbarn og voksne, der har mistet en partner eller forælder.

Når deltagerne i samtalegrupperne har mulighed for at spejle sig i hinandens oplevelser og tanker, er det vores erfaring, at gruppen giver dem anvendelige redskaber og afklaring til at komme videre i tilværelsen. Ofte vil den enkelte føle sig alene og isoleret med sin sorg og sine frustrationer. At mødes med andre, der oplever samme problemstillinger, kan være det, der giver lindring og inspiration til brugbare mestringsstrategier. 

Hvordan fungerer samtalegruppen?

Efterladte har forskellige behov alt efter relationstab og derfor inddeles grupper efter relationstab og også efter alder, hvis muligt. 

Alle samtalegrupper i NEFOS mødes 2 timer hver anden uge, i et forløb på 8 gange. Det er vigtigt at understrege, at vi er et rådginingtilbud og ikke terapeutisk tilbud. En gruppe består af minimum 5 og maksimalt 8 personer. Der er altid tilknyttet to frivillige rådgivere/gruppeledere fra NEFOS, som sikrer et forløb, hvor alle deltagere i gruppen får plads og hvor den enkelte deltager kan føle tryg. Det er selvfølgeligt tavshedspligt for både deltagere og gruppelederne. 

Før gruppen starter inviteres du til en telefonisk forsamtale for at forventningsafstemme og udrede dine behov. Hvis du allerede har været i et individuelt forløb i NEFOS, er det ikke sikkert, at du behøver yderligere samtale inden gruppestart. Alle grupper afholdes på hverdage og oftest i tidsrummet 17.00-19.00 eller 19.00-21.00

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der har mistet til selvmord. 

NEFOS tilbyder op 5 gratis rådgivningssamtaler med en frivillig rådgiver og der er også mulighed for samtalegruppe.

NEFOS arbejder for at skabe opmærksomhed om de efterladtes vilkår uanset og behovet for hjælp og støtte i den akutte krisesituation og i den efterfølgende sorgbearbejdning, uanset alder

.



Kontakt NEFOS

Du kan kontakte NEFOS via mail og telefon. 

Hvis vi ikke kan tage telefonen er du velkommen til at lægge en besked med dit navn, dit telefonnummer og hvornår du har ringet, og så kontakter vi dig. 

Telefon: 6312 1226
Telefontid: Mandag, onsdag og fredag kl. 10.00-13.00
Mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Støt NEFOS

NEFOS er en frivillig drevet organisation, vi har derfor brug for din støtte til at opretholde vores landsdækkende gratis arbejde for selvmordsramte.

Du kan støtte os på følgende måder: