Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Reaktioner og krisesymptomer

Et selvmordsforsøg eller selvskade/cutting sætter mange tanker og følelser i gang hos de nærmeste pårørende. Det kan komme så pludseligt, at det opleves som en bombe i familien, og der vil ofte være kaotiske og meget modsatrettede følelser på spil. Med vores almindelige måde at løse problemer på vil det også betyde, at vi søger en årsag - der må være en forklaring. I almindelighed har vi svært ved at tale om selvmordsforsøg, og som pårørende er det endnu sværere. Samtidig er vores omgivelser usikre på, hvad og hvor meget de kan sige eller gøre.

Den pårørende, der har været udsat for et selvmordsforsøg blandt sine nærmeste, lever i angst for at sige eller gøre noget, der kan udløse en ny selvmordshandling. Den samme angst og usikkerhed kan også gøre sig gældende for venner, kollegaer eller andre, der står lidt længere ude i periferien. De ved alt for sjældent, hvordan situationen skal gribes an, og vælger derfor ofte den løsning der gør allermest ondt på den selvmordsramte – de hverken siger eller gør noget. Dermed bliver den selvmordsramte familie dobbelt ramt. For selvmordsforsøget er sket, og hvis de nærmeste venner til familien ikke formår at lytte og give omsorg, men derimod bliver tavse og afglidende, ja så rammer det ekstra hårdt.
Et råd til dig, der gerne vil hjælpe, men er bange for at sige noget forkert: Sig det, som det er: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, eller hvorledes jeg kan hjælpe dig, men det må være hårdt at være dig lige nu, og jeg vil gerne lytte.

Reaktionerne ved at være selvmordsramt kan være mange:

  • følelse af chok og uvirkelighed
  • sorg, smerte og fortvivlelse
  • intense følelser af vrede, bebrejdelse og svigt
  • følelser af skyld, skam og ensomhed
  • usikkerhed, rådvildhed, angst, rastløshed mm.

paarorende

Der kan være tilbagevendende tanker som:

  • hvad har jeg gjort?
  • havde jeg dog bare ...
  • hvad vil folk tænke?

Mange reagerer fysisk

  • ved at få en dårligere søvn
  • ved at miste appetitten
  • ved at få hjertebanken

Det er normale reaktioner ved alle former for selvmordshandlinger. Som selvmordsramt er du i gang med nye erfaringer om egne tanker og følelsesreaktioner. Den måde, du reagerer og bearbejder din krise på, kan være anderledes end andres, men det betyder ikke, at den er forkert. Vi er forskellige og reagerer forskelligt. Mænd og kvinder reagerer anderledes end børn. Teenagere - drenge som piger - reagerer måske også væsentligt anderledes end børn og andre voksne.

Nogle har behov for professionel hjælp, andre har brug for et frivilligt netværk. Måske har du som selvmordsramt pårørende ikke så mange mennesker omkring dig, som du kan få hjælp af. Måske opleves dit netværk ikke tilstrækkeligt i forhold til det, du tumler med. Erfaringerne viser, at det er en stor hjælp for mange pårørende at være sammen med andre i samme situation.

Udskriv E-mail

Nyheder på mail