Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Fokus på folk der har oplevet traumer

Kære alle,

Mit navn er Oskar Enemark, og jeg er journalist på DR2. Vi er ved at lave et nyt tv-program – der kommer til at omhandle og sætte fokus på folk, der har oplevet traumer og deres bearbejdelse af sorgen. Vores vært på programmet er Daniel Rye, som har siddet 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Daniel Rye har selv oplevet nogle af de mest forfærdelige ting, man kan forestille sig – og programmet går i al sin helhed ud på, at Daniel vil besøge folk, der har oplevet et traume eller noget meget svært og snakke med dem om, hvordan de er kommet videre, har bearbejdet deres sorg, og hvordan traumet har påvirket dem og naturligvis vil forsøge at spejle sine oplevelser, så det måske kan hjælpe dem begge.

Vi ved, at det her kan være et meget følsomt emne, så det er også noget, vi behandler med stor respekt. Og derfor forstår vi udmærket et nej tak og vil ikke lægge pres på noget eller nogle. Men til programmet er vi i gang med at lede efter folk, som Daniel kan besøge og snakke med. Og det er derfor, jeg skriver til jer nu. Mit håb er, at nogle af jer kunne have lyst til at tale med os – det er naturligvis helt uforpligtende, og selvom man sender en mail eller en besked, så er man ikke fanget eller låst af noget. Men i første gang, at I har lyst til at fortælle jeres historie til os.

Vi er klar over, at det her er rigtig svært for mange, og det har vi naturligvis stor respekt for. Vi vil ikke på nogen måde presse på, men snarere høre, om nogle har lyst til at snakke med os. I første omgang bare i telefonen eller på mail, og så kan de få lov til at høre mere om vores projekt og vores tanker.

Jeg håber at høre fra nogle af jer.

 Oskar Enemark Sørensen
Journalist

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Dette kan være alt fra trussel om selvmord til den aktuelle selvmordshandling.

NEFOS tilbyder 5 GRATIS samtaler med en professionel frivillig rådgiver, samtalegrupper og hjemmebesøg hos ældre og gangbesværede samt familier med mindre børn.

Vi har mulighed for at tilbyde samtaler flere steder i landet.



Rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt NEFOS

Hovedkontoret Odense

Du kan kontakte NEFOS via mail og telefon.

Vi kontakter dig, såfremt du har lagt dit nummer på telefonsvareren - eller hvis vi har modtaget en mail eller en sms fra dig.

Telefon: 6312 1226 eller 5190 9584
Telefontid: Hverdage kl. 09.00-13.00
Mail:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Yderlige info

Er du fagperson eller journalist, og har du brug for information, råd eller sparring, er du velkommen til at kontakte os på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og din henvendelse vil blive besvaret af faglig leder Elene Fleischer.

Støt NEFOS

NEFOS er en frivillig drevet organisation, vi har derfor brug for din støtte til at opretholde vores landsdækkende gratis arbejde for selvmordsramte.

Du kan støtte os på følgende måder:


Nyheder på mail


Hovedkontorets: Ejlskovsgade 13, 1.sal t.v. 5000 Odense C.