Et netværk for mennesker der er ramt af andres selvmordshandlinger

Papagenoprisen

Papagenoprisen (tidl. Werther) uddeles hver år af Center for Selvmordsforskning.

Formålet med prisen

Papageno-prisen gives til mediearbejdere, der gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Formålet med prisen er at fremme en etisk forsvarlig formidling af selvmordsproblematikken i de danske medier, herunder at:

  • forebygge gennem information
  • undgå tabuisering
  • tage hensyn til og beskytte de efterladte
  • oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte

Papageno

Papageno-prisen et opkaldt efter fuglefængeren Papageno fra Mozarts opera Tryllefløjten. Papageno bliver selvmordstruet, da han tror, han har mistet sit livs kærlighed, Papagena. Da han vil tage sit liv, griber tre ånder ind og viser Papageno, at der er bedre måder at håndtere situationen på.

Indenfor forskning i mediernes omtale af selvmord og selvmordsforsøg anvendes begrebet ”Papagenoeffekten” som modsvar til “Werthereffekten”. Prisens navn skal derfor minde om, at selve formålet med prisen er at omtale selvmord og selvmordsforsøg på en fornuftig måde, så selvmordstruede bliver informeret om, hvordan man kan klare en krise, hvordan man kan få hjælp – og hvad man kan gøre som pårørende til en selvmordstruet.

Tidligere prismodtagere

2022: Journalist Sigurd Hartkorn Plaetner og bandet Liss for deres podcast-serie 'Liss - tonerne af en afsked'

2021: Pernille Strøm Øster og Jeppe Vester for podcast-serien 'Jeg plejede at tro på for evigt'

2020: Elene Fleischer og Liselotte Horneman Kragh for bogen 'I selvmordets kølvand – hjælp til at bære det ubærlige'

2019: Journalist Jonas Bisgaard Kristensen, Jydske Vestkysten, for artikelserien om efterladte efter selvmord              

2018: Journalist Jonas Damstrup Fried, DR, for radiodokumentaren 'Et år uden Anja'

2017: Else Marie Nygaard og Maja Funch, Kristeligt Dagblad, for artikelserien 'På kanten af livet'

2016: Sygeplejerske Jorit Tellervo for bogen 'Sorg – når ægtefællen dør'

2015: Sine Skott Andersen for TV-serien 'De tabte ældre' på TV2 Fyn

2014: Sportsjournalist Dan Philipsen, Jyllands-Posten, for artikelserien om Thomas Augustinussens oplevelse af faderens selvmord

2013: Instruktør Lotte Andersen for dokumentaren 'Den sidste udvej –beretninger om overlevelse'

2012: Poul Emil Nørlund, vært og tilrettelægger af DR P3s ungdomsprogram TVÆRS.

2011: Psykolog Birgitte Andersen fotograf og Torben Åndahl

2009: Bente Hjorth Madsen, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse – Risskov.

2008: Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR.

2007: Tommy Byrne, journalist, Fyens Stiftstidende.

2006: Thorkild Nyholm, redaktør, DR.

2005: Inger Anneberg, journalist, freelance.

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der har mistet til selvmord. 

NEFOS tilbyder op 5 gratis rådgivningssamtaler med en frivillig rådgiver og der er også mulighed for samtalegruppe.

NEFOS arbejder for at skabe opmærksomhed om de efterladtes vilkår uanset og behovet for hjælp og støtte i den akutte krisesituation og i den efterfølgende sorgbearbejdning, uanset alder

.



Kontakt NEFOS

Du kan kontakte NEFOS via mail og telefon. 

Hvis vi ikke kan tage telefonen er du velkommen til at lægge en besked med dit navn, dit telefonnummer og hvornår du har ringet, og så kontakter vi dig. 

Telefon: 6312 1226
Telefontid: Mandag, onsdag og fredag kl. 10.00-13.00
Mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Støt NEFOS

NEFOS er en frivillig drevet organisation, vi har derfor brug for din støtte til at opretholde vores landsdækkende gratis arbejde for selvmordsramte.

Du kan støtte os på følgende måder: