Selvom det kan føre til kroniske psykiske problemer så gives der i Danmark kun hjælp til efterladte, hvis de søger om hjælp i de første 6 mdr.

Et nyt studie udført af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse viser at personer efterladt efter partners selvmord har højere risiko for både psykiske og bestemte fysiske sygdomme samt sociale problemstillinger i årene efter hændelsen. ”Vi kan tydeligt se at efterladte efter partners selvmord har det værre både psykisk og fysisk end jævnaldrende som ikke har været udsat for en sådan oplevelse,” påpeger Annette Erlangsen, der har udført studiet i samarbejde med en international forskergruppe. I tiden umiddelbart efter tabet er efterladte særligt udsatte, men også på længere sigt noteres en højere risiko for hospitalskontakt pga. depression eller PTSD.

Studiet som netop er blevet publiceret i det vigtige internationale tidsskrift, JAMA Psychiatry analyserede data over alle personer, der havde mistet en ægtefælle eller samboende til selvmord over de seneste 35 år.

I Danmark tilbydes tilskud til psykologhjælp for efterladte efter selvmord, men tilbuddet gælder kun hvis man henvender sig inden for de første 6 måneder efter man har mistet.

Dette er for dårligt mener Elene Fleischer der er faglig leder af Nefos, Netværk for Selvmordsramte. ”Vi oplever at mange efterladte først søger at klare skærene selv. Desværre er det ofte først efter et halvt år at de psykiske belastninger sætter sig som kroniske mistrivselsproblemer, og behovet for professionel hjælp opstår.” Nefos tilbyder, som eneste frivillige organisation i Danmark, gruppeforløb for efterladte efter selvmord. ”Vi ser rigtigt mange efterladte som føler sig ladt i stikken af det offentlige system,” fortæller Elene.

”Da min kone begik selvmord, modtog jeg ikke umiddelbart eller senere noget tilbud om hjælp,” fortæller Lars Agertoft Iversen, formand for foreningen Efterladte efter Selvmord. "Mange medlemmer fra foreningen har desværre samme erfaring. Jeg finder det rimeligt, at efterladte efter selvmord skal have retskrav på tilbud om hjælp. Erkendelsen af selvmordet kom for mig, og mange andre, først flere måneder efter hændelsen, og derfor er 6 månedersreglen helt uacceptabel.”

FAKTA:

Efterladte efter selvmord har højere risiko for: psykisk sygdom, depression, PTSD, angst, misbrugsdiagnoser, selvmordsforsøg, kræft, søvnforstyrrelser, leversygdomme, rygproblemer, KOLD, død, selvmord, sygefravær, arbejdsløshed, førtidspension, psykiatrisk hospitalskontakt, lægebesøg, psykolog eller psykiatrisk behandling.

Mens 1 ud af 500 personer i den generelle befolkning bliver, via hospitalskontakt, diagnosticeret med et nyt tilfælde af depression om året, så sker dette for 1 ud af 200 efterladte efter partners selvmord.

Efterladte efter selvmord har også flere psykiske problemstillinger end efterladte efter andre dødsårsager, og der er en øget risiko for: psykisk sygdom, depression, PTSD, selvmordsforsøg, død, selvmord, og psykiatrisk behandling. Det er interessant at efterladte efter selvmord mindre tilbøjelige til at have sygefravær eller gå til egen læge end efterladte efter andre dødsårsager - også når man tager højde for aldersforskelle og andre forhold.

Kontaktoplysninger:

Annette Erlangsen, seniorforsker, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 4026 3918

Pernille Drost, direktør, NEFOS
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 6312 1226