Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Tosporsmodellen

NEFOS arbejder ud fra tosporsmodellens forståelse af sorg. Det er den ’nyeste’ af de fremherskende sorgteorier, og den giver plads til en langt mere nuanceret og elastisk forståelse af sorg end de ’gamle’ sorgfaseteorier. Tosporsmodellen anerkender den virkelighed, som langt de fleste sørgende mærker på deres krop: At båndet til dem, de har mistet, er intakt; sorgen ’går ikke over’, men bæres videre som livsbagage og livserfaring. Sorgen er en melodi, som aldrig holder op, og som vil spille gennem hele ens liv med større eller mindre intensitet. Tosporsmodellen giver også plads til, at sørgeprocessen er individuel; vi sørger som de vidt forskellige mennesker, vi nu engang er, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at gøre det på. Ligesom den gør plads til, at mænd og kvinder ofte sørger på forskellig vis.

Oprindelse: I midten af 1990’erne fremkom to hollandske forskere (Margaret Stroebe og Henk Schut fra Utrecht Universitet) med en måde at tænke om sorg på, der var anderledes end de hidtidige arbejd-dig-ud-af-sorgen-teorier. De to forskere så og fortalte om, at sørgende som noget helt normalt bevæger sig mellem forskellige måder at være i sorgen (og i livet) på - at man nogle gange er intenst optaget af sorgens følelser (= det såkaldt tabsrelaterede spor), og nogle gange bare er optaget af livets almindelige gøremål (= det reetablerende spor). At bevæge sig mellem disse to spor - eller mellem sorgens rum og livets rum - er en livslang måde at være menneske på.

At bevæge sig mellem to spor: Teorien anerkender, at det er nødvendigt med en god balance mellem at ‘passe sin sorg’ og så i øvrigt også leve sit liv med de aktiviteter i dagligdagen og sammen med andre, som kan give glæde, energi og et - trods alt - meningsfyldt liv. Ingen mennesker kan holde til kun at være i sorgens rum. Man skal også kunne holde fri fra sorgen. Omvendt vil sorgens rum altid være med en resten af livet, og man kan gå til og fra i en rytme, som passer til det menneske, man nu engang er. Ingen sørger ens, og kunsten er at finde ens egen måde at bevæge sig mellem de to spor på. Så længe et menneske er i bevægelse mellem de to spor, er det en helt normal måde at sørge på, som de fleste mennesker mestrer uden at få professionel hjælp. Problemer kan opstå, hvis man sidder fast i ét af de to spor - da vil der som regel være tale om kompliceret sorg, som man skal have hjælp til.

Kønsforskelle: I tosporsmodellen er der også en større forståelse for, at mænd og kvinder kan sørge forskelligt. Det er vigtigt at forstå og anerkende, når man er i et parforhold. To mennesker sørger ikke på samme måde, selvom de måske er gift med hinanden og deler det samme tab. Det kan være den allerstørste udfordring for et parforhold og kræver en kæmpe parathed til at forstå, at man i mange år f.eks. kan svinge helt asynkront mellem de to spor. Eller at acceptere, at den vej, ens partner finder gennem sorgen, slet ikke ligner ens egen.

Børn: Børn kan ofte være rigtig gode til at bevæge sig mellem de to spor. Det ene øjeblik kan barnet være fordybet i leg, tilsyneladende helt  upåvirket af tab og sorg. Det er barnets kloge måde at holde fri fra sorgen på. Det samler kræfter og kommer lidt til hægterne, før det bevæger sig ind i at beskæftige sig med tabet og sorgen. De voksne omkring barnet skal blot holde øje med, om barnet godt kan bevæge sig fra det ene spor til det andet: Får barnet mulighed for at udtrykke sin sorg og have nogle voksenarme til at holde om sig, da vil det kunne springe videre fra den voksnes favn til atter at bevæge sig ind i leg og aktivitet.

Ældre: Ældre kan alt for nemt blive usynlige i deres sorg og tab. Det er, som om omverdenen tror, at fordi man er i den sidste del af ens liv, da må man forventes at lide tab, så hvorfor gøre et stort nummer ud af det? Ældre - som mennesker i alle aldre - skal have lov til at bevæge sig frit mellem de to spor. Sorgen over tabet af en ægtefælle eller et barn eller barnebarn fylder nøjagtigt lige så meget for en ældre person som for alle andre. Det er i høj grad omverdenens opgave at holde øje med, om den ældre får mulighed for at være i både sorgens og livets rum i en balance, der kan gøre livet meningsfuldt.

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt os pr. mail eller telefon

Vi reagerer inden for 3 hverdage og kontakter dig, såfremt du har lagt dit nummer på telefonsvareren - eller hvis vi har modtaget en mail eller en sms fra dig. Responstiden sikrer, at vi både har tid til vores igangværende samtaler og til at besvare udefra kommende henvendelser. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan også skrive direkte til os ved at klikke her.

Telefon: Hovedkontoret: tlf. 6312 1226 mandag-fredag kl. 09.00-13.00.

Medlemsbidrag og gavebeløb

Vi vil gerne have medlemmer i NEFOS, Du kan støtte vores arbejde. Medlems kontingent pr år er: 100 kr. for studerende/pensionister, 200 kr for øvrige enkeltpersoner og 300 kr. for familier (husk at skrive navnene på alle familiemedlemmer ind i tekstfeltet) klik her for at melde dig ind.


Rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt NEFOS

Sjælland og Region Hovedstaden

Line Hou: 2763 3484

Nordjylland

Tove Jørgensen: 5195 5183

Midtjylland

Pia Engstrøm: 6177 2184
Liselotte Kragh: 6165 5483.

Hele Landet

Hovedkontoret: 6312 1226 eller 5190 9584
Telefontid: Hverdage kl. 09.00-13.00


Yderlige info

Er du fagperson, og har du brug for råd eller sparring, er du velkommen til at kontakte os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og din henvendelse vil blive besvaret af faglig leder Elene Fleischer.

Er du journalist, er du velkommen til at rette henvendelse til os via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og din henvendelse vil blive besvaret af bestyrelsesformanden eller faglig leder.

Nyheder på mail


Etik

NEFOS opretter samtalegrupper for efterladte efter selvmord ud fra følgende præmisser:

  • Deltagerne er berørt af samme type tab
  • 4-8 personer i gruppen
  • Gruppen ledes af en professionel rådgiver og en medarbejder hos NEFOS
  • Alle har tavshedspligt
  • Oplever vi, at vores hjælp er utilstrækkelig, henviser vi til andre professionelle, fx psykologer, som vi har et godt samarbejde med
Hovedkontorets: Ejlskovsgade 13, 1.sal t.v. 5000 Odense C.