Sorg og krise efter selvmord

Et selvmord udløser mange spørgsmål og ofte også skyldfølelse. Med vores vanlige rationelle tilgang søger vi en årsag – der må være en forklaring. For det er så svært at acceptere det uforklarlige. Samtidig er det meget svært at tale om selvmord. Der er så mange følelser i spil. Det gælder både for de efterladte, der prøver at leve med tabet, savnet og måske også selvbebrejdelserne, og for de nærmeste venner samt familiemedlemmer, der jo også er udsat for de kaotiske tanker og følelser, der følger med. De samme problemstillinger kan gøre sig gældende for venner, kollegaer eller andre, der står lidt længere ude i periferien. De ved alt for sjældent, hvordan situationen skal gribes an og vælger derfor ofte den løsning, der gør allermest ondt på den selvmordsramte - de hverken siger eller gør noget!

Reaktionerne ved at være selvmordsramt kan være mange. Du kan opleve:

• en følelse af chok og uvirkelighed
• sorg, smerte og fortvivlelse
• intense følelser af vrede, bebrejdelse og svigt
• følelser af skyld, skam og ensomhed
• angst, rastløshed og mareridt
• lettelse
• koncentrationsbesvær  
• glemsomhed
• forvrænget tidsopfattelse, fortættet eller uendeligt mærkelig
• søvnproblemer
• tanker som ”er jeg ved at blive tosset?”

Og man kan have tilbagevendende erindringer og tanker som:

• hvad kunne jeg have gjort?
• havde jeg dog bare ...
• hvad vil folk dog ikke tænke?

Dette er normale reaktioner for efterlevende efter pludselig død. Hvordan hver enkelt reagerer og bearbejder en krise og sorg er forskelligt. Nogle mennesker har behov for professionel hjælp, andre har brug for at have familien tæt på, og andre igen vil gerne have kontakt med nogen helt udenforstående og kan bruge et frivilligt netværk. Måske har du ikke så mange mennesker omkring dig, som du synes, du kan få hjælp af. Måske opleves dit netværk ikke tilstrækkeligt i forhold til det, du tumler med. Erfaringerne viser, at det er en stor hjælp for mange mennesker at være sammen med andre, der er i en tilsvarende situation. Derfor etablerer vi professionelt ledede grupper, hvor der kan hentes støtte og styrke i et struktureret samvær med andre, der også er efterlevende efter selvmord.

Vi støtter og rådgiver dig til, at kunne leve med det livsvilkår, at et menneske er død fra dig. Vi ved, at man aldrig kommer over, aldrig lægger det bag sig, aldrig kommer videre – men man er derimod nødt til at leve med tabet som et livsvilkår.

Derfor hjælper vi ved, at:

• møde dig i din situation her og nu. Vi spørger ikke ind til fortiden – hvis du vil fortælle, er det dit valg, og så lytter vi gerne.
• have fokus på dig og hvordan det påvirker dig at være efterlevende efter selvmord
• gøre brug af åben dialog hvor vi fortæller dig, hvad vi tænker, så vi sammen kan reflektere
• tage afsæt i tosporsmodellen fordi mennesker og sorgprocesser er forskellige - ingen er forkerte
• støtte og rådgive. Dette kan virke terapeutisk, men vi behandler ikke, og giver ikke terapi i NEFOS

Du kan her læse om andres erfaringer med at deltage i samtalegrupper efter selvmord:

• Tines fortælling – At miste en ægtefælle

• Stines fortælling – At miste en tidligere partner

• Fortælling fra en anonym – At miste en tidligere partner og at miste sin far