Er du tæt på et barn eller en ung, som er efterladt efter selvmord i den nære familie? Er du i tvivl om, hvordan du bedst kan hjælpe? Så kontakt NEFOS.

Fortæl også familien om muligheden for at hente information om sorg og krisehjælp for efterladte efter selvmord på NEFOS’ hjemmeside - eller få en gratis samtale med en professionel frivillig rådgiver i NEFOS.

Børn og unge i krise har brug for, at voksne ser dem

Chokket ved en forælders eller en søskendes selvmord rammer hele familien – også børnene. Alderstilpasset åbenhed og ærlighed om det skete er derfor vigtig for børnenes forståelse og tryghed. Men også svært at håndtere for de kriseramte voksne.

Som en naturlig reaktion forsøger voksne at holde børnene udenfor for at beskytte dem. Det mærker børnene og forsøger på deres vis at passe på de voksne ved at trække sig lidt ud i periferien og ind i sig selv. De bliver iagttagere. Med en knude af angst og usikkerhed i maven.

Voksne overser ofte, hvad der sker – for der er ro på børnene udadtil. Men deres sorg er ikke mindre, blot anderledes, og de er i høj risiko for at udvikle generel mistrivsel, hvis deres behov overses i længden.

Børns og unges reaktioner kan være forskellige. Vrede er en ganske naturlig del af at føle sig afvist. Det er kun et problem, hvis omgivelserne ikke anerkender, at også børnene reagerer følelsesmæssigt på selvmordet i familien.

Får barnet ikke alderstilpasset støtte og hjælp, kan denne form for belastning på sigt komme til udtryk i psykiske lidelser som f.eks. angst, PTSD, selvskadende adfærd og depression.

Skal børn klare sig hele igennem dette kaos af følelser, har de brug for mindst en voksen, der handler. En der kan se det enkelte barn og har overskud til at give dem den nødvendige opmærksomhed. Har familien eller netværket ikke det overskud, skal de for barnets skyld søge hjælp udefra.