Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.
  • Overskrift

Børnefamilier

I netværket for selvmordsramte (NEFOS) ved vi, hvor meget kaos der opstår, når en familie rammes af selvmordshandlinger. Hele familien er i krise, men alle reagerer forskelligt og kan derfor ofte have svært ved at være en støtte for hinanden. 

Den nærmeste omgangskreds vil gerne hjælpe, men ved ganske enkelt ikke, hvad de skal gribe og gøre i. Familien – og ikke mindst børnene - mærker et svigt i al smerten. Det traumatiske tab skaber en ”ringe i vandet-effekt”, og andre traumer opstår, især hvis der bliver sagt og gjort noget, der ikke er hensigtsmæssigt.

barnNEFOS tilbyder derfor akut hjælp til børnefamilier, hvor et familiemedlem har begået selvmord eller udført et selvmordsforsøg. I Region Syddanmark og i Region Midtjylland er der mulighed for, at dette sker i form af hjemmebesøg. Vi ved, at det er vigtigt, at de voksne efterladte bliver klædt på til at støtte og hjælpe børnene. 

Vi hjælper med at udrede og/eller afdække behovet for hjælp i den enkelte familie. Vi kan hjælpe med at skabe det fornødne overblik og dermed styrke fundamentet for den langvarige sorgbearbejdelse.

Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udskriv E-mail

Nyheder på mail