Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Når selvmordet rammer os

Ældre, der mister et nært familiemedlem eller en nær ven ved selvmord, bliver ofte overset eller glemt i sorgen.

Når et voksent menneske begår selvmord, efterlades familien i dyb sorg og chok. Heldigvis er der hurtig støtte til partner og børn. Men er du en ældre efterladt forælder, viser erfaringerne, at både fagpersoner og familie kan have svært ved at vurdere omfanget af din sorg.

Ældre mennesker har ofte svært ved at bede om hjælp og vil nødig være til ulejlighed eller vise for mange følelser. Man gemmer sig derfor bag en maske, hvor sorgen, vreden, afmagten ikke forløses.

Elene Fleischer, faglig leder i NEFOS, forklarer det således: ”Vi, der er født før eller under Anden Verdenskrig, er opdraget til, at man ikke bør tale ondt om de døde. Så er det bedre at tie stille. Og man taler slet ikke om noget så forfærdeligt som selvmord i familien.”

Hjælp at hente

At gemme sorgen væk betyder ikke at glemme. Smerten arbejder indeni. Konsekvensen er, at ældre mennesker i sorg kan være både sårbare, kriseprægede og på vej ind i en depression, uden at nogen opdager det. Og så bliver det rigtig svært.

Det ønsker NEFOS og kommunerne at gøre noget ved gennem et nyetableret samarbejde. Den fælles indsats skal styrke hjælp og støtte til alle oppe i årene, der har mistet et familiemedlem eller en nær ven ved selvmord.


I nogle af landets regioner har en af vore faglige rådgivere i NEFOS mulighed for at besøge dig, som er i krise eller i sorg, i dit eget hjem. Sammen finder vi frem til, hvilken form for hjælp og støtte, du har behov for. Det er meget forskelligt, hvordan krise og sorg bearbejdes ved selvmord og ved selvmordsforsøg. Nogle mennesker har behov for professionel hjælp, andre har brug for et frivilligt netværk. Alle har brug for omsorg og støtte.

Her kan du læse et interview med Elene Fleischer om ældre, der glemmes efter selvmord.

Udskriv E-mail

Nyheder på mail