Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

Seneste nyt

  • Sommertid i NEFOS

    NEFOS er en landsorganisation, der holder åbent i sommerferien med nedsat bemanding. Uanset hvor du bor, er det muligt at få telefonisk rådgivning på tlf. nr. 63121226. Individuelle samtaler er mere begrænset, men muligt i store dele af landet. Al kontakt til NEFOS i perioden 2. juli-16. august...

Bo Østlund søger pårørende til en ny og vigtig bog

Bo Østlund, journalist og forfatter søger pårørende til sin nye bog.

Han skriver:
Som søn af en far, som tog sit eget liv ved hængning, da jeg var ung, har emnet selvmord altid interesseret mig meget - slet og ret, fordi det kom til at præge hele min tilværelse.


Foto Bo ØstlundOg jeg har forsøgt - og forsøger stadig i en alder af 61 - at gøre en forskel som frivillig på Livslinien.
 
Selv om der hver eneste år er tre gange så mange selvmord i Danmark, som der er trafikdræbte, findes der stadig ikke meget aktuel 1:1-litteratur med og om pårørende til personer, som har begået selvmord, som andre i samme situation an spejle sig i og bruge i deres eget sorgarbejde, og derfor har jeg i flere år overvejet at kaste mig over dette vigtige arbejde, og nu nærmer tiden sig, kan jeg mærke.
 
Derfor søger jeg pårørende og efterladte, som har lyst til at deltage i et bogprojekt - som måske også får en video-del.
Det kan være et familiemedlem - men også en ven eller bekendt eller kollega, som man stod meget nær.
 
Samtalerne bliver med både ukendte og kendte danskere i alle aldre - og de skal handle om, hvordan selvmordet kom til at påvirke ens liv - og hvordan man måske efter det ser anderledes på tilværelsen. men det er også vigtigt for mig, at det er konstruktive samtaler, som betyder, at de mange, mange medborgere, som oplever selvmord i deres netværk og system, med denne bog og dette projekt endelig får mulighed for at spejle sig i andre, som har oplevet det samme, og kan finde trøst og råd og vejledning.
Jeg er også interesseret i at tale med kendte og ukendte, som selv har haft selvmordstanker, og som vil dele deres oplevelser.
 
Jeg er som sagt 61 år gammel - og jeg har været journalist og forfatter, siden jeg var 19.
Siden 2000 har jeg udgivet 22 værker - alle om mennesker og deres liv og skæbner og tanker.
Mine seneste to udgivelser er de anmelderroste bestsellere 'Modne Mænd' fra 2016 og 'Modne Kvinder' fra 2017.
 
Hvis du vil deltage, så skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
1000 tak for din store hjælp!

 

Udskriv Email

Efterladte

Efterladte

Er du efterladt efter selvmord, eller skal du hjælpe og støtte en efterladt efter selvmord?
Pårørende

Pårørende

Er der en i din familie eller vennekreds, der har forsøgt eller truer med at begå selvmord?
Selvmordstruede

Selvmordstruede

Har du selvmordstanker eller forsøgt selvmord, er der hjælp at hente, uanset hvor du bor i Danmark.
NEFOS

NEFOS

Rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Familiemedlemmer, venner og faglige netværkspersoner kan finde hjælp her på hjemmesiden. Det er meget forskelligt, hvordan krise og sorg bearbejdes ved selvmord eller selvmordsforsøg. Nogle mennesker har behov for professionel hjælp, andre har brug for et frivilligt netværk. Alle har brug for omsorg og støtte.

Kontakt os pr. mail eller telefon

Vi reagerer inden for 3 hverdage og kontakter dig, såfremt du har lagt dit nummer på telefonsvareren - eller hvis vi har modtaget en mail eller en sms fra dig. Responstiden sikrer, at vi både har tid til vores igangværende samtaler og til at besvare udefra kommende henvendelser. Mail: kontakt@nefos.dk.

Du kan også skrive direkte til os ved at klikke her.

Telefon: Hovedkontoret: tlf. 6312 1226 mandag-fredag kl. 09.00-13.00.

Kontakt Nefos

I sommerperioden fra 2. juli-16. august 2018 kontaktes NEFOS på tlf. nr. 63121226 eller via mail kontakt@nefos.dk.

Nyheder på mail