Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger.

At miste en tidligere partner

Mit navn er Stine. I år 2010 valgte jeg at blive skilt fra min daværende mand, far til min datter, der dengang lige var fyldt 11 år, stedfar til mine to sønner og far til en søn fra et tidligere forhold, som boede ved os.

Jeg vidste, at muligheden for, at han tog sit eget liv, var stor. Han havde gennem flere år levet med misbrug, og når hans depression var værst, undskyldte han besværet, som jeg havde med ham, og mente jeg ville få et bedre liv uden ham. Han svor, at hvis jeg gik fra ham, ville han tage sit eget liv, han kunne slet ikke leve uden mig.

Da jeg en dag kom hjem i januar og endnu engang mødte en mand, der var vind og skæv af medicin, og som hårdnakket påstod, at han ikke havde taget noget, fik jeg nok. Det var dråben efter alenlange diskussioner og lovning på, at alt blev bedre. (Der kunne skrives bøger om dette liv gennem 12 års ægteskab) Vi blev skilt.

Sommeren år 2010 blev jeg ringet op, at han havde forsøgt selvmord, han lå i koma - og hvorvidt han nogensinde ville vågne og hvis, var det så som grønsag?

Han vågnede efter 6 uger, kom på adskillige plejehjem til genoptræning. Han endte på en druktur og blev selvfølgelig smidt hjem. Gammel og grå, en mand der lignende en på 80 år, besøgte jeg ham med min datter sidste gang i april år 2011.

Maj måned og jeg bliver ringet op med beskeden om, at han nu var død. Fundet med en masse medicin, stoffer og alkohol i kroppen. Her står jeg så med en masse skyldfølelse, som jeg ikke burde have, en skøn datter, som tager det utrolig ”pænt”, alt for pænt, og tre drenge, som mere eller mindre må klare sig selv, da min datter er hende, der skal havde førstehjælp. Hvor går man så hen???? Lægen kunne se på mig, give mig en sygemelding og sige: ”Pas godt på din datter” Tak! 

Min kære veninde der googler ALT. Googler: Nefos. Okay jeg giver det en chance for min datters skyld. Det er den bedste beslutning, jeg har taget. Jeg kan slet ikke få armene ned igen. Jeg har fået mere hjælp, end jeg overhovedet havde forstillet mig. Jeg fik øjnene op for, at min datter nemlig ikke kunne få det godt, før jeg fik det bedre. Da min datter ikke ville have flere samtaler med Nefos, fik jeg samtaler både individuelt og i grupper. Det gav mig så meget, at jeg på den måde kunne give min datter hjælp, og ikke mindst mig selv. I gruppen var det en tryghed at vide, at der var tavshedspligt. Og vi kunne virkelig snakke om alt, selv om vores historier var så forskellige rummede de alle samme følelser. Svigt, skyld og vrede. Samtidig bidrog Nefos med yderst kompetent og meget dygtigt personale.

I år 2013 gik det helt galt, min datter fik selvmordstanker og blev dermed selvmords-truet. Og hvem var der lige med det samme? Nefos!!

Jeg har fået sms'er uden for almindelig arbejdstid fra Norge. For Nefos har nemlig sjældent lukket, nok aldrig. Og jeg er dem så inderligt taknemlig for deres arbejde og den hjælp, jeg har fået, kan slet ikke forstå, at de skal køre rundt i form af legater, frivillige og kun eksisterer fra år til år. Og hvorfor kendte min læge, der har mange års erfaring, slet ikke Nefos? (Det gør de nu :)) 

Om NEFOS

NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt os pr. mail eller telefon

Vi reagerer inden for 3 hverdage og kontakter dig, såfremt du har lagt dit nummer på telefonsvareren - eller hvis vi har modtaget en mail eller en sms fra dig. Responstiden sikrer, at vi både har tid til vores igangværende samtaler og til at besvare udefra kommende henvendelser.

Du kan også skrive direkte til os ved at klikke her Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon til hovedkontoret: tlf. 6312 1226 mandag-fredag kl. 09.00-13.00.

Medlemsbidrag og gavebeløb

Vi vil gerne have medlemmer i NEFOS, Du kan støtte vores arbejde. Medlems kontingent pr år er: 100 kr. for studerende/pensionister, 200 kr for øvrige enkeltpersoner og 300 kr. for familier (husk at skrive navnene på alle familiemedlemmer ind i tekstfeltet) klik her for at melde dig ind.


Rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

Kontakt NEFOS

Midtjylland

Pia Engstrøm: 6177 2184
Liselotte Kragh: 6165 5483

Nordjylland

Pia Engstrøm: 6177 2184

Hele Landet

Hovedkontoret: 6312 1226 eller 5190 9584
Telefontid: Hverdage kl. 09.00-13.00


Yderlige info

Er du fagperson, og har du brug for råd eller sparring, er du velkommen til at kontakte os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og din henvendelse vil blive besvaret af faglig leder Elene Fleischer.

Er du journalist, er du velkommen til at rette henvendelse til os via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og din henvendelse vil blive besvaret af bestyrelsesformanden eller faglig leder.

Nyheder på mail


Etik

NEFOS opretter samtalegrupper for efterladte efter selvmord ud fra følgende præmisser:

  • Deltagerne er berørt af samme type tab
  • 4-8 personer i gruppen
  • Gruppen ledes af en professionel rådgiver og en medarbejder hos NEFOS
  • Alle har tavshedspligt
  • Oplever vi, at vores hjælp er utilstrækkelig, henviser vi til andre professionelle, fx psykologer, som vi har et godt samarbejde med
Hovedkontorets: Ejlskovsgade 13, 1.sal t.v. 5000 Odense C.